LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

     
Cappello

Salonen er en del af min sjæl
Elisabeth Cappello har lagt al sin sjæl og al sin personlighed i indretningen af sin nybyggede salon i Grenå. Og stilen er enkel men med et tvist, for Elisabeth har krydret funktionaliteten med aladdinlamper og en enkelt guldbuddha – og så løber der en fín grøn tråd igennem salonen…..

   

Befriende og dejligt anderledes. Det var kodeordene for Elisabeth Cappello, da hun for få måneder siden indrettede sin nye salon i Grenå.
Og på trods af krisen, tog hun skridtet fuldt ud. Hun byggede ganske enkelt en salon i forbindelse med sit eget hus på Djursgade i Grenå.
”Jeg har forsøgt at skabe en blanding af det stilrene og så den fornemmelse af wellness, som jeg mener, der skal til i frisørbranchen. Det gælder indiske lamper i loftet og et vandfald som rumdeler”, forklarer Elisabeth Cappello.
Den rolige, afslappede atmosfære har været meget vigtig for Elisabeth, og således spilles f.eks. kun loungemusik.
”Kunderne skal slappe max af, når de er her. For selv om salonen kan være travl, gør det stilrene og hyggelige udtryk, at kunderne ikke fornemmer stresset, men hygger sig”, fortæller hun.
Elisabeth Cappello har selv haft ideerne til den nye salon, og da hun skulle vælge en samarbejdspartner på møbelsiden, blev det Bella Vista.
”Jeg har arbejdet sammen med Bella Vista tidligere, men at det blev dem, var egentlig fordi jeg så et vandfald i London, som jeg bare MÅTTE have til min salon, og det havde Bella Vista. Herefter har Claus Trampedach været en rigtig god sparringspartner, både med hensyn til de overordnede linjer i indretningen, stole til behandlingspladserne og da det gjaldt massagestole ved vaskepladserne – for det skulle der naturligvis til”, lyder det fra Elisabeth Cappello, der også sender roser til montørerne fra Bella Vista, som hun kalder supereffektive, dygtige og meget venlige og hjælpsomme.

Banken var heldigvis med
Elisabeth Cappello begyndte i lære for 10 år siden i Grenå. Da hun var udlært, startede hun en salon op, som hun bestyrede indtil dette forår, da den lukkede, og hvor hun besluttede sig for at blive selvstændig.
”Jeg følte ganske enkelt, at nu var tiden inde til, at jeg skulle være mig selv. Jeg ledte efter saloner og lokaler, men det var svært at finde lige dét, jeg søgte. Så da jeg så købte et hus på Djursgade med en tilhørende grund, valgte jeg at bygge 110 kvm. salon i stedet”.
For Elisabeths holdning er klar: Man kan lige så godt tænke stort fra begyndelsen. I dag er der kun hende og en elev i salonen, men planen er, at der skal være 4-5 ansatte i Cappello i Grenå.
”Og heldigvis var banken med, da jeg forelagde dem sagen”, siger Elisabeth med et smil - på trods af at tiderne er hårde.
”Jeg forelagde dem mine budgetter, og de stolede heldigvis på, at kunderne nok skulle rykke med fra den salon, jeg bestyrende, og til min nye salon”.
Og så er Elisabeth i øvrigt af den overbevisning, at finanskrise eller ej; driver man en moderne salon, der altid er med på moden, kommer man ikke til at kede sig….
”Det kan være, at kunder lige nu kommer hver 8. uge i stedet for hver 6. uge, men de kommer”, siger hun.

Der skal tænkes nyt
Da Elisabeth Cappello skulle indrette sin nye salon, var hun ikke i tvivl om, at der skulle tænkes nyt – og grønt. Og det er alt sammen hendes egne ideer.
Guldbuddhaer og bonsaitræer står således side om side med enkle stole betrukket med limegrønt læder på indersiden og sort på ydersiden, og moderne spots, der giver det helt rigtige lys, hænger i selskab med seks indiske aladdinlamper, som Elisabeth har fundet helt specielt til sin salon.
”Claus fra Bella Vista har været rigtig god til at komme med input, og påpege fordele og ulemper, som da jeg valgte de tofarvede stole, var han ikke sen til at nævne, at man jo lettere kunne blive træt af den limegrønne, og herefter var det jo op til mig, at tage beslutningen”, fortæller Elisabeth Cappello. Og hun valgte de to farver, ”for når jeg er træt af dem, så er det nok også tid til at skifte dem ud”, er hendes holdning. ”Er salonen alt for strømlinet, kommer jeg jo til at ligne de andre, og det er netop det, jeg ikke vil!”
Elisabeth Cappello roser også Bella Vista for det store arbejde, der har ligget i at tegne salonen op, så der kunne laves de helt rigtige indretningsplaner.

Bløde, lækre former
Elisabeths ideer til indretningen er alt sammen tanker, hun har gået og leget med et stykke tid, og for hende har det været vigtigt at stilen var på den ene side naturlig og på den anden side lidt flippet, ny, rå og sej.
”Det er meget min egen stil, og når de ideer, man har haft så bliver til virkelighed, og det fungerer, så det er jo bare super”, siger hun
Formerne er bløde og runde. På stolene ved behandlingspladserne, på vaskepladserne og på møblerne i venteområdet, og den limegrønne går igen – diskret, for den skal ikke dominere – som en fin rød - eller limegrøn - tråd!
”Inden jeg f.eks. valgte stole til behandlingspladserne, har jeg siddet i rigtig mange forskellige udgaver. Og kombineret med de erfaringer, jeg har fra tidligere, er jeg helt sikker på, at den stol, jeg har valgt, er den helt rigtige. Det er meget vigtigt for mig, at kunderne slapper af i stolene og ikke tænker på, at de kunne sidde bedre eller blødere, men bare har det behageligt”.
Spejlene ved behandlingspladserne er runde i samme størrelse som stolene, og herudover er der enkle glashylder ved hver behandlingsplads.

    

Det handler om at stresse af
For at understrege, at det handler om at stresse af og hygge sig i salonen, har Elisabeth Cappello også lanceret en Lux Hair behandling, hvor kunderne køber en behandling og med i købet får de fodbad med æstetiske olier, en lang hovedbundsmassage og i det hele taget masser af det ekstra, der gør at man for alvor forkæler sig selv.
Og ved vasken findes tre massagestole, så kunderne kan få benene op og ryggen masseret.
”Det er min klare holdning, at når man gør noget, skal man gøre det ordentligt, og derfor valgt jeg også at gå hele vejen og få præcis de møbler og den indretning, jeg ønskede mig. I forhold til økonomien i et nybyggeri betyder 200.000 kr. faktisk ikke så meget”, fortæller Elisabeth Cappello.

   

Rammerne er perfekte
Elisabeth er meget glad for at hun valgte at bygge helt nyt.
”Selvom jeg måske ikke havde bundet an med projektet, hvis jeg på forhånd var klar over det enorme arbejde, der faktisk ligger i at styre et sådant byggeri”, siger hun smilende.
”Der skal hele tiden tages stilling til ting, der skal holdes øje med byggeriet. Samtidig skal der findes indretning til salonen og produkter til at stille på hylderne – og ikke mindst skal man sætte sig ind i regnskaber med videre.
”Det har været en utrolig hård proces – men super sjovt og fedt. At få lov til at skabe min egen salon, hvor kan kunne få det præcis, som jeg ville have det, har givet mig en drivkraft, jeg ikke troede, jeg havde!”
Selve rammerne omkring Cappello er enkle, men alligevel er der overraskelser. Som gulvet i grå sten, der fortsætter op ad væggen bag behandlingspladserne og de sorte kontakter.
”De indiske lamper og stolene i venteområdet tog mig lang tid at finde, for jeg ville have, at de skulle stå stilrene og enkle – loungeagtige”.
Disken har Elisabeth Cappello fået speciallavet så den holder den lette, enkle stil med fire stålben og en front i frostet glas, og så sørger en fladskærm for, at kunderne er underholdt, mens de venter.
I dag kan Elisabeth ikke sætte fingeren på en eneste ting, hun ville gøre anderledes. Hun er ikke gået på kompromis, og det er hun glad for.

 

Kunderne er fuldt med
Da Elisabeth forelagde sit budget for banken var en forudsætning, at kunderne fulgte med. Og det har de gjort.
Allerede nu – tre måneder efter åbningen – er ventetiden tre uger eller mere.
”Og det er faktisk for lang tid, så efter sommerferien, når der er kommet lidt ro på, skal jeg finde i hvert fald én frisør mere”.
Og Elisabeth har også kræset for medarbejderne i den nye salon.
Baglokalet spiller smukt op til stilen i salonen, som det står med et køkken i sort højglans med stålbord.
”Vi skal kunne sidde og snakke, slappe af og have samtaler i baglokalet, og derfor var det vigtigt for mig med en indretning, der var rart at opholde sig i, samtidig med at den er nem at holde i orden, og med masser af gode skabe til lagervarer. Og det sørgede Claus for, at vi fik!”.

 

 

Kontaktinfo:

Salon Capello
Ryttervej 52
8450 Hammel
Tlf: 86960960

Bliv inspireret af flere artikler om salon indretning her

 

 

 

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Forma Torr tørshampoo fra Baldacci

Forma Torr tørshampoo fra Baldacci

Ny tørshampoo fra Baldacci, der giver volume og tekstur til håret. Læs mere om produktet her.
Gaveæske fra TAILOR'S kun hos Brands4hair

Gaveæske fra TAILOR'S kun hos Brands4hair

Nu har du mulighed for at købe gaveæsker fra TAILOR'S til manden. Læs mere om det her.
Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional

Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional

De nye Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional er sulfatfri shampoo med semipermanente farveresultater. Læs mere om nyheden her.
Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult er en hårfarveserie med en omfattende farvepalette med 29 farver, der kan tilpasses i intensitet og holdbarhed.
Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me hårspray gør det nu muligt at tilpasse sprayen præcis, som man ønsker det. Læs mere om produktet her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

Der var trendy klip, farve og opsætninger på menuen, da L’Oréal Professionnel inviterede til seminarie med Toni & Guy på Tivoli Hotel i København.
Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' internationale TrendVision 2018 løb af stablen i Lissabon, og frisører fra hele verden var samlet til en Creative Retreat Experience.
La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

Det er ganske vist nogle uger siden, at Paris Fashion Week SS19 løb af stablen, men det betyder ikke, at vi stopper med at inspireres. La Biosthetique skabte hårlooket til Talbot Runhofs show.
Wella Professionals inviterede til trendaften

Wella Professionals inviterede til trendaften

Endnu en gang åbnede Wella Professionals dørene op for mere end 320 frisører landet over for at inspirere, udfordre og undervise branchen i de seneste trends.
Glamour og luksus til Gold International Show i København

Glamour og luksus til Gold International Show i København

Modehuset Gold bød 800 frisører fra hele verden til gallaaften i Købehavn med show, cirkusartister og flere nye lanceringer.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Kenny Aleksandr

Kenny Aleksandr

Kenny Aleksandr er blevet udråbt til at være den nye Søren Hedegaard eller Dennis Knudsen, men han vil bare gerne være sig selv!
Jesper Dyrby

Jesper Dyrby

Jesper Dyrbys salon CyberCut ligger i et af Odenses industrikvarterer på 1. sal i en tidligere fabriksbygning, og stilen er lige så rå, som Jesper selv.

Nyeste videoer se flere videoer

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

I denne video viser ghd, hvordan man laver det perfekte wavy hår med et glattejern.
Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Skønhedsbrandet Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre billedet af mandlighed med den nye kampagne Be Yourself More.
Lær at lave en paryk med Redken

Lær at lave en paryk med Redken

Redken viser her, hvordan man kan lave en paryk, der er perfekt til alle Halloween-festerne, der er lige rundt om hjørnet - kun fantasien sætter grænserne!
Simpel opsætning til festlige begivenheder

Simpel opsætning til festlige begivenheder

Få inspiration til en simpel, festlig opsætning her, hvor kun få ting skal brugs til en elegant opsætning.
Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Er du nysgerrig på på Wella Professionals Koleston Perfect Me+? Ved at tage dette 9-minutters seminar lærer du alt, du behøver at vide.