Fjordsalonen, Kolding
Lonnie Thyssens frisørsalon ’Fjordsalonen’ ligger i en villa i et dejligt område lidt nord for Kolding.
Huset blev bygget i 1969 med både frisørsalon og privatbolig men er for nyligt blevet moderniseret samt fået et effektivt udsugningsanlæg. D. 24.februar 2007 åbnedes dørene op for den nye salon.
Inventaret er leveret af Bella Vista A/S i Silkeborg.
En tidligere gårdhave udgjorde pladsen for en 30kvm tilbygning. Indgangspartiet som før gik gennem carporten, blev flyttet ud mod vejen og salonen fik efter forslag fra blikkenslageren en ny facade i zink som ikke kræver vedligeholdelse.
Genveks – anlæg
Udsugningsanlægget er et såkaldt genveks- anlæg med genanvendelse af varmen. Anlægget har både rumudsugning og punktudsugning over behandlingsstolene samt bordsug over bordet, hvor farverne blandes.
Den dårlige luft suges ud, samtidig med at der kommer frisk ilt og varm luft ind i salonen. Det ny ventilationsanlæg er mega- effektivt idet det udskifter så mange kubikmeter luft i timen at luften altid er frisk. Hverken kunde eller frisør generes mere af farlig luft fra væsker og hårfarver.
Praktisk genbrug.
I salonen er der ni behandlingsstole som er genbrug fra den gamle salon.
Ved den gamle vaskeplads er der nu indrettet et bord hvor alle farver er samlet og blandes.
De tre nye vaskepladser er indrettet midt i rummet. Bella Vista leverede de italienske spejle
med indbygget lys bagved.
|
|
|
Den gamle receptionsdisk har fået nyt liv med en omgang sprøjtemaling i koksgrå.
Alt lys er også fra Bella Vista
På trods af modernisering ser man ikke en af tidens mest anvendte hjælpemidler i Fjordsalonen. Dvs. ingen computer. Lonnie Thyssen går ind fro personlig betjening – også ved tidsbestilling.
I hendes salon er der hverken computer eller online booking. Alle aftaler foregår via direkte kontakt eller pr. telefon og med en blyant i hånden.
Salonens navn: Fjordsalonen
Ejer: Lonnie Thyssen
Vaskepladser: 3
Behandlingspladser: 6
Ventepladser: 5
Se flere salonindretninger her
Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!