LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Frøken Filtenborg - Durup

Marianne Filtenborg åbnede sin egen salon kort efter hun var færdiguddannet i 2011. I foråret købte hun et lille center i Durup og indrettede sin nye salon her. Inventaret købte hun hos Frisørland, og med det har hun skabt en spændende, anderledes og ny salon.

Frøken Filtenborg i Durup har købt saloninventar hos Frisørland

”Frøken Filtenborg”. Sådan hedder Marianne Filtenborgs salon i Durup i Nordjylland. Salonen er lige flyttet til nye lokaler, og med det sætter Marianne en tyk streg under, at man  sagtens kan skabe en flot, moderne og effektiv salon, selv i en lille by. Marianne selv er den store drivkraft. Hun blev udlært i Hårtoppen i Nykøbing Mors i 2011, og allerede kort tid efter åbnede hun sin egen salon. ”Jeg kan rigtig godt lige udfordringer, så da jeg pludselig fik muligheden for det, overtog jeg en eksisterende herresalon og udvidede den, så det blev en salon for både kvinder og mænd”, fortæller Marianne.

Lougen hos Frk. Filtenborg

I april måned i år flyttede Marianne sin salon til større lokaler i Durup. Faktisk købte hun hele ejendommen og indrettede Center Salling, hvor en række behandlere, butikker og kontorer nu har til huse. ”Dermed har vi jo skabt en naturlig trafik omkring salonen, og det kan klart ses på kundetilstrømningen”, fortæller Marianne, der siden åbningen også har fået rigtig mange nye kunder, ligesom de tidligere kunder naturligvis er fulgt med. Faktisk fortæller Marianne, at hun har kunder fra så langt væk som Esbjerg, men ellers fra et forholdsvis stort opland omkring Durup; det være sig Salling, Skive og Mors.

KUNDERNE VENTER I LOUNGEOMRÅDET
Bygningen, Marianne har købt, er på i alt 600 kvm. Hendes egen salon er på godt 40 kvm. I centeret er indrettet et loungeområde, som Frøken Filtenborg bruger som venteområde. ”Det fungerer rigtig fint. Kunderne venter i centerområdet, og det giver liv samtidig med, at det måske  kan give kunder til andre af centerets butikker og behandlere – og  omvendt”, fortæller Marianne.

Frk. Filtenborg er indrettet lyst og venligt

Salonen er indrettet i samarbejde med Frisørland, og der er fire betjeningsstole og to vaskepladser til de to assistenter og den ene elev, der arbejder hos Frøken Filtenborg. ”Betjeningsstolene står som ”øer” i salonen”, forklarer Marianne, og således står de ude i rummet frem for, som det ofte ses, langs væggene.

”Det giver rigtig godt liv i rummet”, fortæller Marianne, og hun tilføjer, at hun har valgt luksusudgaven af stolene – med massage, hvilket kunderne sætter stor pris på. Med den nye udgave af Frøken Filtenborg har Marianne Filtenborg skabt en super moderne salon, som hun selv beskriver som enkel og stilren.

Salonen er holdt i sort/hvide farvenuancer, og dermed understreges det stilrene, skandinaviske udtryk. Disken har Marianne taget med fra sin tidligere salon, ellers er alt inventaret fra Frisørland; betjeningspladser, vaskepladser, hylder, spejle og borde.

Marianne Filtenborg åbnede sin egen salon kort efter hun var færdiguddannet i 2011

”Jeg så inventaret på nettet, og synes det var lige det, jeg gerne ville have til min nye salon. Herefter tog jeg til showroomet i Viborg for at se tingene ”live”, og de levede fuldt op til mine forventninger”, fortæller Marianne, der tilføjer, at hun i første omgang blev interesseret i inventaret, netop fordi det var muligt at placere betjeningspladserne som øer i rummet.

”Jeg ville gerne skabe noget anderledes, og det fik jeg mulighed for”. Gulvet er et lyst trægulv, belysningen er sidste nye ”state of the art”. Og Marianne er super glad for den samlede helhedsoplevelse; inventaret, belysningen og atmosfæren i den nye salon. ”Salonen er anderledes og spændende, og mine kunder – både de nye og de ”gamle”, er meget begejstrede for den - og overraskede over, at finde en salon som den her ude på landet”, siger Marianne med et smil.

HER ER LYST OG RART
Selve salonen er lys og behagelig at være i, og det omkringliggende center har store glaspartier, der lader masser af lys trænge ned til salonen. At Frøken Filtenborg har fået rigtig mange nye kunder siden flytningen hænger måske netop sammen med det nye moderne udtryk, og de lyse, venlige lokaler, men Marianne fortæller også, at man er god til at markedsføre sig, såvel i de lokale aviser som online, og også det har gjort, at mange nye kunder har fået øjnene op for salonen. Og hvad der er nok så vigtigt; funktionen er i top. ”Salonen er super god at arbejde i. Den fungerer, rummet fungerer, og inventaret fungerer optimalt”, slutter Marianne Filtenborg.

Tekst: Pia Finne
Fotograf: Jesper Skovlund

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 4. udgave 2016.

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Stort udvalg i Barberpoles hos Frisørshopping

Stort udvalg i Barberpoles hos Frisørshopping

Du finder Danmarks største udvalg af de kendte barberpoles hos Frisørshopping. Nu er sortimentet yderligere udvidet, så der er noget for enhver salon og barbershop.
Balmain Paris introducerer Overnight Repair Serum

Balmain Paris introducerer Overnight Repair Serum

Som en nyhed i sin Care-serie, lancerer Balmain Paris nu Overnight Repair Serum, der reducerer synlige tegn på slidt og skadet hår.
Nyheder fra Dapper Dan hos Frisørshopping

Nyheder fra Dapper Dan hos Frisørshopping

Dapper Dan har lanceret et par nyheder, der netop er kommet til Danmark. Der er tale om Sea Salt Spray samt en Hair & Body shampoo, der forhandles af Frisørshopping.dk
Ocean Spray fra Maria Nila

Ocean Spray fra Maria Nila

Teksturspray med ekstra hold, der giver et naturligt resultat. Sulfat- og parabenefri med 100 % veganske ingredienser. Læs om det her.
Oxiblonde Evoplexx lysningspulver kun hos Brands4hair

Oxiblonde Evoplexx lysningspulver kun hos Brands4hair

Oxiblonde Evoplexx fra Trinity Haircare præsenterer nu en lysningsserie, der er både skånsom og med en masse fordele. Læs om den her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

WELLA TRENDS FORÅR/SOMMER 2016

WELLA TRENDS FORÅR/SOMMER 2016

Deltagerne fik vist de forskellige teknikker bag de nye Ecaille looks, samt hvordan de kunne tilpasse trendteknikkerne til de forskellige kundetyper, som opleves i salonen. Se alle billederne i artiklen.
Trinity Haircare fejrede 10 år i Amsterdam

Trinity Haircare fejrede 10 år i Amsterdam

Elite Experience blev afholdt for første gang for at markere Trinity Haircares 10 års jubilæum. Arrangementet i Amsterdam bød på et storslået show med Morten Lynge og Hasse Kliem på scenen.
Indvielse af Davines Village og WWHT i Parma

Indvielse af Davines Village og WWHT i Parma

I løbet af de tre dage i Parma blev frisørerne inviteret til en helhedsoplevelse med masser af hår, bæredygtigt initiativ og afgørelsen i Davines World Style Contest.
Revlon Style Masters fejrede 10 år i Barcelona

Revlon Style Masters fejrede 10 år i Barcelona

Revlon Style Masters fejrede ti år i Barcelona med et storslået show, inspirerende hår, de seneste trends og danske Brit Laursen i finalen i American Crew All-Star Challenge.
På forreste række til Danish Beauty Award 2018

På forreste række til Danish Beauty Award 2018

I Tivoli Congress Center var der gjort klar til en festlig aften i anledning af Danish Beauty Award. Hair Magazine sad klar på forreste række til at hylde alle de nominerede.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Irina De

Irina De

At træde ind i Gold Pantera er som at træde ind i slottets festsal. Og det er netop den atmosfære, Irina De vil skabe.
Jesper Buch

Jesper Buch

Jesper Buch er Schwarzkopf Professionals nye nationale ambassadør. ”De kan skabe produkter af høj kvalitet, jeg kan tilføre passionen og kærligheden”, siger Jesper Buch.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Balmain Spring/Summer 2019 Menswear

Balmain Spring/Summer 2019 Menswear

Bliv inspireret af håret og moden, der var at finde på catwalken, da Balmain Paris afholdte modeshow i slutningen af juni.
Fejring af Frisørens dag den 19. juni

Fejring af Frisørens dag den 19. juni

Missede du den live tale som Hair Magazines Chief Editor, Camilla Svensson, holdt for frisørerne på Frisøren dag? Se den her!
Björn Axén - How to get the look - Blow out brushes

Björn Axén - How to get the look - Blow out brushes

Få inspiration till fine blow out brushes med denne video fra Björn Axén. Her får du indblik i stylingen af hele fire forskellige modeller med forskellige hårlængder og stil.
Har du set den nye glittertrend?

Har du set den nye glittertrend?

Nu kan man gå all-in på glitter og gøre det til en del af sit helhedslook ved at tilføje det til håret. Se det her!
Inspiration til brudefrisurer

Inspiration til brudefrisurer

Bryllupsæsonen er gået i gang! Der findes adskillige muligheder til brudefrisuren og ønsker fra bruden kan strække vidt. Se inspirationsvideoen her!