LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Klip & Stil i Rønne nyindrettet med hjælp fra Schwarzkopf Professional

Klip & Stil i Rønne er helt ny og indrettet med inventar fra Schwarzkopf Professional. Indehaver er Janni Lundt, og hun ser masser af synergier, dels i at ligge sammen med Nyt Syn, der giver en god kundegennemstrømning, og dels i at have to saloner, så der kan købes større ind.


Stilen er stilren – holdt i sort og hvidt. Og Jani Lundt er meget tilfreds med sin nye salon.

Midt på det hyggelige torv i Rønne på Bornholm har Janni Lundt netop åbnet sin anden Klip & Stil salon i det bornholmske. På utraditionel vis hænger salonen sammen med optikerforretningen Nyt Syn, og der er masser af gode synergier i det, fortæller Janni.

For godt halvandet år siden åbnede Janni Klip & Stil i Åkirkeby, også i forbindelse med Nyt Syn, der drives af Jannis mand, og da muligheden bød sig for at få de unikke lokaler på torvet i Rønne, slog parret til.


Janni Lundt i midten ejer Klip & Stil i Rønne mens Karen Christensen (t.v.) er afdelingschef i salonen. Til højre ses assistent Betina Kaiser.

”Frisører har det som regel godt med at ligge sammen med andre. Og med Nyt Syn er der masser af samarbejdsmuligheder”, fortæller Janni Lundt, der også samarbejder med en kosmetolog i salonen i Åkirkeby.

”Rigtig mange mennesker har svært ved at få briller og frisure til at matche. Det kan vi hjælpe med, og så kommer der rigtig mange brillekunder hos optikeren, og de får øjnene op for frisørsalonen”, fortæller Janni.


Klip & Stil ligger sammen med Nyt Syn. ”Der er nogle super synergier i det samarbejde. Brillekunderne opdager frisørsalonen, og vi hjælper tit vore kunder med at finde nye briller”, lyder det fra Janni Lundt.

Salonen i Rønne er splinterny. Faktisk er de sidste detaljer kun lige kommet på plads, inventaret og udsugningen fra Schwarzkopf Professional er lige monteret, og den stilrene salon står snorlige med hvide vægge og geometriske former på såvel stole, som spejle med videre, der spiller flot op til hinanden.


Stolene er runde i formerne, mens spejlene er firkantede, så de geometriske former spiller op til hinanden.

”Stolene er italiensk design og runde i formerne, mens spejlene er kvadratiske og spiller op til bordene ved behandlingspladserne, der samtidig agerer kasser, hvor man kan have brochurer med videre i”, fortæller Janni Lundt, der har indrettet fem behandlingspladser samt to nye vaskepladser i salonen.

”Vaskestolene er de samme, som jeg allerede har i salonen i Åkirkeby, for dem er jeg super glad for, og de fungerer, så det ville jeg ikke lave om på”.


Vaskepladserne er også leveret af Schwarzkopf Professional, og de er magen til dem, Janni har i sin salon i Åkirkeby. "De er super gode og de fungerer, så dem valgte vi igen”, siger hun.

Vi må tænke kreativt

Janni Lundt er ikke i tvivl om, at krisen har gjort, at man er nødt til at tænke kreativt, og hun er også helt sikker på, at netop konstellationen af en frisørsalon og en optiker er rigtig god.

”Vi hjælper hinanden. Taler vi med en frisørkunde om briller, kan vi hente et udvalg af briller med forskellige farver og former, de kan prøve, eller vi kan gå ind i brilleforretningen efterfølgende, og vi sætter i øvrigt også gerne tid af til at hjælpe en kunde med at finde de rigtige briller, og det har vi stor succes med”.

Til at drive salonen i Rønne i det daglige, har Janni ansat Karen Christensen, som hun tidligere har arbejdet sammen med, og som har været frisør i Rønne i mange år. Og planen er at udvide med en elev samt yderligere en assistent, ligesom Janni selv vil være i Rønne et par gange om ugen.

Men hun er ikke bange for, at salonerne ”stjæler” kunder fra hinanden.

”Bornholmerne er ikke vant til at køre langt efter f.eks. en frisør. Jeg har nogle Rønne–kunder i Åkirkeby, men bortset fra det, kommer vi ikke til at mærke noget”, er Janni sikker på. Bortset fra at hun kan mærke på vareindkøbene, at hun kan købe større ind, og dermed få bedre rabatter.

Jeg stoler på Schwarzkopf Professional

At det blev Schwarzkopf Professional, Janni valgte at købe sine nye møbler til salonen hos, hænger bl.a. sammen med, at hun i forvejen arbejdede med Schwarzkopf Professional i sin salon, og er glad for og stoler på, at de gør et godt stykke arbejde hos Bella Vista.

”Og netop at kunne stole på hinanden er super vigtigt”, siger hun, og fortæller, at selv om indretningen skete, mens Laust Klemmensen var på sommerferie, var han hele tiden til at få fat på. ”Det er god service”, lyder det fra Janni.

Det var også Schwarzkopf Professional, Janni købte inventar hos, da hun indrettede sin første salon for halvandet år siden, og dengang tog hun til Silkeborg for at se udvalget. Derfor kunne hun denne gang vælge ud fra brochurematerialet.

”Salonen i Rønne er blevet lidt mere stilren end den i Åkirkeby, men det gør bestemt ikke noget, at de ikke ligner hinanden”, lyder det fra Janni, der forklarer at salonen ligger bag i optikeren, så frisørkunderne ikke sidder til skue, og samtidig deler Klip & Stil disk med Nyt Syn, så Janni har indrettet en venteplads men ikke behøver at have plads til disk og kasseapparat.

I salonen i Rønne kan der også udvides med endnu en lejer, der kan supplere salonen, og hvem det skal være, er Janni netop nu ved at finde ud af.


Alt inventaret i Klip & Stil i Rønne er leveret af Schwarzkopf Professional. Fra behandlingsstole og vaskestole til spejle og udsugning.

Selve monteringen af inventaret i salonen har Janni selv stået for.

”Vi har en håndværker ansat i firmaet, for der er hele tiden noget, der skal laves. Han har naturligvis også stået for monteringen af inventaret, malerarbejde med videre. VVS og det elektriske har Janni haft lokale fagfolk til at tage sig af.

Kunderne i Rønne har taget rigtig godt imod Klip & Stil. Og Janni fortæller, at der kommer alle typer kunder og alle aldersgrupper.

”Vi er forskelige aldre, så vi tiltrækker kunder i alle aldre, og selv fyrene finder vej til salonen”, slutter hun.

 

Tekst: Pia Finne
Foto: Morten Svenningsen

Denne artikel blev udgivet i Hair Magazine 4. udgave 2013.

For yderligere information kontakt Schwarzkopf Professional på tlf. 86 80 48 11 eller se
www.bella-vista.dk
.

    

Se flere frisørartikler om frisørkurserfrisørshows og hårmode her!

 

 

 

 

 

 

 

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Perlespænder fra Everneed

Perlespænder fra Everneed

Perlespænder og gerne masser af dem er i allerhøjeste trend netop nu. Everneed har nu tilføjet syv smukke perleaccessories til sit sortiment. Perfekt som mersalg.
Celeb Luxury Colorditioner i 10 nuancer hos HeadBrands

Celeb Luxury Colorditioner i 10 nuancer hos HeadBrands

Gem Lite Colorditioner er en pigmenteret, farvebevarende og styrkende balsam, som genopbygger og reparerer bindingerne i håret. Findes hos HeadBrands.
Nyt krøllejern fra Cera Wandbar

Nyt krøllejern fra Cera Wandbar

Cera Wandbar er et nyt krøllejern, der takket være dets ergonomiske vinkel giver mange stylingmuligheder uden at belaste dit håndled, skulder eller albue.
SEB MAN - groomingserie til mænd fra Sebastian Professional

SEB MAN - groomingserie til mænd fra Sebastian Professional

Sebastian Professional lancerer nu SEB MAN - en serie bestående af pleje- og stylingprodukter til hår og skæg til mænd, der ikke vil sættes i bås!
Sheet Mask til håret med All Soft Mega fra Redken

Sheet Mask til håret med All Soft Mega fra Redken

All Soft Mega Sheet Mask er en intensiv hårmaske til tørt og skadet hår og det nyeste skud på stammen i All Soft Mega-serien. Se mere her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Jorden rundt med Marcelklubben

Jorden rundt med Marcelklubben

Marcelklubbens traditionsrige Londonaften fik i år et nyt udtryk under navnet Marcel International Inspiration og flere af landets store navne var på scenen denne aften.
La Biosthetique x Nobi Talai til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique x Nobi Talai til Paris Fashion Week SS19

Under temaet "Urbane Nomader" skabte La Biosthetique de smukke hår- og makeuplooks til Nobi Talais show under Paris Fashion Week SS19.
L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

Der var trendy klip, farve og opsætninger på menuen, da L’Oréal Professionnel inviterede til seminarie med Toni & Guy på Tivoli Hotel i København.
Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' internationale TrendVision 2018 løb af stablen i Lissabon, og frisører fra hele verden var samlet til en Creative Retreat Experience.
La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

Det er ganske vist nogle uger siden, at Paris Fashion Week SS19 løb af stablen, men det betyder ikke, at vi stopper med at inspireres. La Biosthetique skabte hårlooket til Talbot Runhofs show.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Mark Anderson

Mark Anderson

Du behøver kun kam og saks - ikke andet for at kunne opfylde drømmen om en forvandling til noget smukkere. Mark Anderson er et særdeles kreativt menneske. Han arbejder som stylist hos Wella.
Ditte Darville

Ditte Darville

Når Ditte Darville går på arbejde, er det med ID-kortet fremme og igennem en skarp sikkerhedskontrol. Hun er PET-godkendt, og hun har haft de fleste partiformænd siddende i sin frisørstol på Christiansborg.

Nyeste videoer se flere videoer

2-i-1 festhår med Regis Salons

2-i-1 festhår med Regis Salons

Britiske Regis Salons har sammen med Creative Director Kieron Fowles skabt to glamourøse festfrisurer, som din kunde enkelt kan genskabe selv. Se videoen her!
Lær at skygge rødderne med Jenny Strebe og Schwarzkopf

Lær at skygge rødderne med Jenny Strebe og Schwarzkopf

I denne video viser Schwarzkopf Professionals sammen med Jenny Strebe hvordan du skygger rødderne i en reversed balayage; et nyt og spændende look.
Frivillige og Goldwell klippede hjemløse på Rådhuspladsen

Frivillige og Goldwell klippede hjemløse på Rådhuspladsen

Igen i år stillede en række frivillige frisører op på Rådhuspladsen den 11. december for at tilbyde gratis klip og styling til hjemløse i juletiden.
Naturlige og teksturerede bølger med ghd

Naturlige og teksturerede bølger med ghd

I denne video viser ghd, hvordan du får det såkaldte "I woke up like this"-look. Naturlige og teksturerede bølger for et cool og sexet look.
Long Hair Tutorial af Benjamin Martin -Bryllupsopsætning - tutorial

Long Hair Tutorial af Benjamin Martin -Bryllupsopsætning - tutorial

Talentfulde Benjamin Martin viser i denne tutorial tre forskellige festopsætninger, der passer godt til fest og bryllup. Se videoen her.